Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Ændrede vilkår for din hændelsesforsikring

Codan har på vegne af Handi Forsikringsservice sendt varslingsbrev ud til alle kunder, der har en hændelsesforsikring omkring ændringer pr. 1. januar 2023

Det betyder at:

Hvis du har et medlemskab af en af de nedenstående foreninger, er du er ikke længere dækket for dødsfald ved sygdom pr. 1. januar

Din hændelsesforsikring dækker i dag dødsfald både som følge af ulykke og ved sygdom, hvis du er medlem af en eller flere af foreningerne Lev, Landsforeningen Autisme, Epilepsiforeningen, CP Danmark, Scleroseforeningen, Hjerneskadeforeningen, HjerneSagen og Foreningsfællesskabet Ligeværd. Fremover dækker forsikringen kun dødsfald i tilfælde af ulykke.

Ændringen skyldes, at de to forskellige dækninger ligger under forskellige forsikringsområder –
skadeforsikring og livsforsikring. I samarbejdet mellem Lev og Codan arbejder vi udelukkende med skadeforsikringer. Vi beklager at måtte fjerne en dækning, men det har været nødvendigt for at sikre, at vi fremover kan rådgive dig korrekt som kunde og samtidig sikre dig de bedst mulige forsikringer.

Du er fremover bedre dækket på tre områder

Du er stadig ordentligt forsikret hos os, og du beholder alle dine andre gode dækninger, som du har i dag. Her kan fx nævnes erstatning ved knoglebrud eller tandskade. Derudover har vi forbedret din forsikring og fjerner fremover tre tidligere begrænsninger, så du er bedre dækket på følgende områder:

  • Vi dækker nu også dødsfald ved ulykke, efter du er blevet 67 år.
  • Vi dækker ulykker ved alle sportsgrene – også ekstremsport.
  • Ved tyggeskader (tandskade) fjerner vi kravet om, at skaden skal skyldes en fremmed genstand.

Din forsikring fortsætter automatisk

Ændringerne træder automatisk i kraft. Når du betaler den næste regning, accepterer du samtidig
ændringerne.

Hvis du ikke ønsker at fortsætte forsikringen, skal du kontakte os hurtigst muligt og senest dagen før fornyelsen den 01.01.2023. Så kan vi rådgive dig om, hvordan du nemmest gør.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til ændringerne eller din forsikring generelt. Ring til os mandag-torsdag kl. 9-12 og kl. 13-15 eller fredag kl. 9-13 frem til og med 23. december på 3635 9640. Du kan også sende en mail på handi@lev.dk.

Vil du vide mere om vores forsikringer?

Så kontakt Handi Forsikringsservice på telefon 3635 9640 eller mail handi@lev.dk.

Anmeld skader

Skader skal altid anmeldes via Handi Forsikring. Du kan ringe til os på 3635 9640 eller sende en mail til handi@lev.dk med beskrivelse af, hvad der er sket.

Husk at oplyse dit kundenummer eller din fødselsdato.