Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Vi har erfaret, at der er sket fejl i flere opkrævninger. Hvis du er en af dem, der har modtaget en fejlagtig opkrævning via girokort på mail, skal du ikke betale, da der vil blive udsendt en ny. Hvis du er på Betalingsservice, skal du afvise betalingen og der bliver dannet en ny opkrævning senere i januar. Vi beklager fejlen, som er ude af vores hænder. 


Kontoret holder julelukket fra den 24. december til den 4. januar, begge dage inkl. 
Du har som altid mulighed for at sende en mail til handi@lev.dk og disse mails håndteres hurtigst muligt. 

Hvis det drejer sig om store akutte skader, såsom brand, kan Codan kontaktes på tlf. 33 55 55 55. Husk at oplyse dit policenummer. 


Om Handi Forsikringsservice

Handi Forsikringsservice er et forsikringssamarbejde mellem Lev og Codan

I 1996 påtog Lev sig en aktiv rolle i forbindelse med forsikringsformidling. Analyser havde vist, at mange handicappede blev diskrimineret på forsikringsområdet. Således var det kun de færreste, der kunne tegne en ulykkesforsikring eller en ansvarsforsikring.

Lev forespurgte forskellige forsikringsselskaber om interessen for at indgå i projektet. Codan kom med det bedste tilbud og det blev startskuddet til et særdeles godt samarbejde, som har ført til en række produkter på såvel forsikrings- som pensionsområdet.

Selvom Codan er et stort forsikringsselskab, er det handicapforeningernes principper, der ligger til grund for forsikringerne. Forsikringerne formidles af Lev.

Medarbejdere hos Handi Forsikringsservice

Når du kontakter Handi Forsikringsservice, så får du fat på en af vores hjælpsomme medarbejdere. Har du spørgsmål til Handi Forsikringsservice eller vores forsikringsløsninger, så spørg os endelig! 

Du kan kontakte os på telefon 3635 9640 eller mail handi@lev.dk.

Pernille B. Lund

Forsikringsmedarbejder

Jens-Kristian Møller Hansen

Forsikringskonsulent

Vores forsikringer

Vi tilbyder overskuelige forsikringsløsninger til mennesker med kognitive handicap. Du kan læse mere om vores forsikringer her.