Corona og rejseforsikring

Corona og rejseforsikring

Hvordan dækker rejseforsikringen?

Vær opmærksom på karantæne

Visse lande har krav om selvkarantæne ved indrejse. Det kan være en god idé at tjekke det pågældende lands rejsevejledning inden indrejse, og inden du bestiller din rejse, så du ikke skal bruge hele din ferie på at være i karantæne. Tjek også gerne hjemmesiden for den tilhørende ambassade i landet for lokale restriktioner.

Vælger du at rejse til et gult land

Et gult land betyder, at du ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledning skal være ekstra forsigtig, men det betyder også, at du kan rejse ind i landet, og stadig være dækket af din rejseforsikring på normale vilkår, også hvis du skulle blive smittet med Covid-19.

Vælger du at rejse til et orange land

Vælger du at rejse til et af de lande eller områder, hvor Udenrigsministeriet fraråder al unødig indrejse til, vil du ikke være dækket for skader med relation til Covid-19. Det vil sige udgifter til hospital og behandling, hvis du skulle blive smittet under din rejse.

Du vil heller ikke være dækket for eventuelle mérudgifter i forbindelse med Covid-19. Det kunne fx være, hvis du brækkede benet og er nødt til at blive behandlet på et privat hospital i stedet for det offentlige, grundet særlige omstændigheder i forbindelse med Covid-19.

Karantæne

Hvilke udgifter er dækket, hvis jeg bliver ramt af karantæne i udlandet - fx på et hotel?
Vores rejseforsikring dækker det, vi kalder rimelige og nødvendige ekstraudgifter – det vil sige udgifter til kost og logi, og evt. en ny hjemrejse.

Det er dog et krav for dækning, at myndighederne i det land du tilbageholdes i ikke betaler dine ekstraudgifter.

Har du brug for hjælp til at arrangere en ny hjemrejse, kan du kontakte os på +45 33 55 23 25.

Hvis en lokal behandlende læge vurderer, at du skal opholde dig indendørs, fordi du er syg og derfor kommer i karantæne, er du dækket for ødelagte feriedage.

Hvis du kommer i karantæne uden at være syg, er der kun dækning for eventuelle ekstraudgifter - fx forplejning, forlængelse af hotelværelse eller ny hjemrejsebillet efter karantænens ophør.

Vil du gerne bestille en rejse nu?

Vil du gerne bestille en rejse til et land eller område, hvor Udenrigsministeriet ikke længere fraråder al unødig indrejse? Så kan du roligt gøre det nu, og stadig være dækket for afbestilling, selvom Udenrigsministeriet senere kan blive nødt til at fraråde al unødig indrejse igen. Afbestilling forudsætter, at du har tilvalgt afbestillingsdækning til rejseforsikringen.

 

Samarbejdende foreninger

Underlinje
Afrevet papir
Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau