ofte stillede spørgsmål

Hos HANDI Forsikringsservice får vi dagligt en masse telefoniske henvendelser. Vi har her samlet de mest hyppige spørgsmål. Du kan læse svarene ved at klikke på spørgsmålene nedenfor.

  • Hvorfor skal man lave en pensionsordning?

    Når man bliver 65/67 år, og overgår fra førtidspensions til folkepension, sker der en drastisk ændring i indkomsten. For nogle pensionister er det en nedgang på over kr. 60.000 om året. Derfor råder vi til, at man allerede i en ung alder påbegynder en opsparing.

  • Kan pensionsordninger oprettes frit hos forsikringsselskaber og banker?

    Ja, men vær opmærksom på, at hvis borgeren er under økonomisk værgemål, skal der indhentes en tilladelse fra Civilstyrelsen først.

  • Er der problemer med at oprette og indbetale til en pension for forhold til modtagelse af førtidspension?

    Nej, det kan ske uden problemer, men vær opmærksom på, at hvis borgeren er under økonomisk værgemål, skal der indhentes en tilladelse fra Civilstyrelsen først.

  • Influerer pensionsopsparingen på borgerens mulighed for at modtage sociale ydelser udover pensionen?

    Så længe man holder sig under grænsen på kr. 62.500 i årlig udbetaling fra en pensionsopsparing, er der ingen problemer.

  • Har forældre mulighed for at indbetale til en pensionsordning?

    Ja, det har de. Men vær opmærksom på, at det bliver deres barn, som får fradraget på sin egen selvangivelse.

  • Kan forældre gøre en del af arven til en Livrente?

    Ja det kan de for så vidt godt. Men man skal tænke sig godt om.

    Måske var det bedre at lave et testamente, men det skal undersøges individuelt. Der kan også være nogle skattemæssige spidsfindigheder, der skal tages højde for.

  • Kan udviklingshæmmede selv lave testamente?

    I forbindelse med oprettelse af et testamente, er det en betingelse, at man er myndig. Hertil kommer, at man skal kunne handle fornuftsmæssigt. Dette betyder, at man skal være i stand til at forstå og opfatte, at det er et testamente, som man opretter.

    I sidste ende vil det være notaren, som træffer beslutningen om det kan lade sig gøre eller ikke.

  • Hvad sker der med opsparingen, hvis den der har tegnet den, dør inden den kan udbetales?

    Opsparingen er ikke tabt, men vil indgå i boet. Der vil blive tratrukket en afgift på 40% ved udbetaling.

  • Hvad sker der med opsparingen, hvis den der har tegnet den dør før hele opsparingen er fuldt udbetalt?

    Den resterende del af opsparingen indgår i boet. Der vil blive fratrukket en afgift på 40% ved udbetaling. 

  • Hvad er ATP og SUPP?

    Hvis man ikke har så mange penge tilovers pr. måned, men alligevel gerne vil spare lidt op til alderdommen, er det en god ide overveje ATP og SUPP-tilmelding.

    • ATP er en pension, der sørger for, at alle har ekstra penge til pensionsalderen. Man indbetaler kr. 90,00 pr. måned og så betaler kommunen kr. 180,00 oveni.
    • Supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP) er en ordning, der giver førtidspensionister mere at leve for, når de når folkepensionsalderen.

    Hver måned betaler man 153 kr. pr. måned og kommunen betaler 306 kr. oveni.

    Man bliver oprettet ved at tage kontakt til sin kommune. Ansøgningsskema kan også findes på ATP's hjemmeside.

  • Hvad er en ratepension?

    En ratepension er en pensionsopsparing giver en fast indtægt over en periode, når man går på pension. En ratepension sikrer en løbende udbetaling.

    Man får et fast beløb udbetalt hver måned i mindst 10 år og højst 25 år.

    Man betaler almindelig indkomstsskat af de månedlige udbetalinger. Dog koster det en afgift på 60%, hvis man vil have udbetalt beløbet af én gang. Det kan være, at man er ved dårligt helbred og vil bruge pengene nu og her.

    Beløbet er fradragsberettiget på selvangivelsen hver måned, man indbetaler.

  • Hvad er en kapitalpension?

    En kapitalpension har den fordel, at når du bliver 60 år, kan du få beløbet udbetalt i ét samlet beløb. Du kan også vælge at få det delt ud i mindre portioner.

    På den måde kan du få udbetalt et stort beløb, frem for en løbende pensionsindtægt over minimum 10 år, som f.eks. ved en ratepension.

    Hvis man er ved dårligt helbred, kan det forsøde tilbærelsen lidt, at kunne få lov til at få sine penge ud, allerede som 60 årig.

    Det koster en afgift på 40% af få pengene udbetalt. Beløbet fradragsberettiget på selvangivelsen i al den tid, man indbetaler til pensionen.

    Hvis man vil ophæve pensionen FØR man fylder 60 år, koster det en afgift på 60% i stedet.

     

HandiForsikringsservice - Kløverprisvej 10B - 2650 Hvidovre - Tlf.3635 9640 (mandag-torsdag kl. 9-15:30) - Email:handi@lev.dk
Synergi Web og Reklame