HANDI Forsikringsservice har et samarbejde med SEB omkring oprettelse af pensionsopsparing. Det
samarbejde har vi indgået fordi, den dag man overgår fra
førtidspensionist til folkepensionist, sker der en drastisk ændring
i ens pensionsudbetaling.
Hvis man ikke har sparet op til dette i tide, kan det for manges
vedkommende være svært at få pengene til at slå til.
Folkepensionen i 2011 består af et grundbeløb og et
pensionstillæg. Man opnår en årlig indkomst på max.
kr. 135.816.
Hvis man er på højeste førtidspension, opnår man en årlig
indkomst på max. kr. 212.928.
Forskellen er på over kr. 77.000 i årlig
indtægtsnedgang. For manges vedkommende er det ikke
tænkt ind i deres budget. Derfor råder vi til, at man gør
noget ved at mindske den nedgang, som f.eks.:
- Indbetaling til ATP (via hjemkommunen)
- Indbetaling til SUPP (via hjemkommunen)
- Starte en HANDI pensionsopsparing via SEB
Husk at alle indbetalinger er fradragsberettiget på
selvangivelsen.
Er du interesseret i at høre mere, så kontakt os. Så hjælper vi
dig med råd og vejledning og udarbejder en
pensionsberegning.